Log ind
Premiere Security A/S
 
  
Forside
  
  
Profil
  
  
Service
  
  
Kurser
  
  
Nyheder
  
  
Sprog
  
Premiere Sercurity Minimer

 

 

 

Oplev livvagtsuddannelsen på sikkerhedsmesse

(9.september 2011)

Fra den 19. til 21. september kan du møde Premiere Security A/S, CTR Services og Guardian-gbs på messen SecurityExpo i Carlsbergs gamle Tappehal 1.

Overvejer du at blive certificeret livvagt, kan du få svar på dine spørgsmål om uddannelsen og møde instruktørerne, når Premiere Security A/S deltager i sikkerhedsmessen SecurityExpo på Carlsberg i København. Den tidligere SAS-soldat Tremaine Kent fra CTR Services Ltd. og tidligere jægersoldat Norman Kristiansen Guardian-gbs, der nu begge er instruktører på uddannelsen, kan fortælle om livvagtskursernes opbygning og de fremtidige jobmuligheder.

Premiere Security A/S kan som de eneste i Nordeuropa tilbyde en SIA-licens godkendt livvagtsuddannelse i samarbejde med CTR Services Ldt. og Guardian-gbs.

 

Første danske livvagter med anerkendt uddannelse

(28. Oktober 2010)
 

Nu kan virksomheder, myndigheder og kendisser hyre en dansk livvagt med den internationalt anerkendte SIA-certificering, som sikrer, af det livsvigtige job varetages af kompetente folk.  Danske virksomheder og myndigheder hyrer hovedsageligt sine livvagter i udlandet.

Blandt andet fordi der ingen danske retningslinjer er for udbydere af personbeskyttelse. Men nu bliver det for første gang muligt at hyre en dansk livvagt med en internationalt anerkendt certificering.

  

Den manglende regulering har foranlediget de to danske sikkerhedsfirmaer Premiere Security A/S og Guardian-gbs til i samarbejde med engelske CTR Services at skabe en dansk livvagt-uddannelse med certificering fra det engelske Security Authority Industri, der som statslig myndighed regulerer de engelske sikkerhedsfirmaer med høje krav til uddannelsesniveauet.  

 

Undervisningen på kurserne forestås af instruktører med baggrund hos jægerkorpset og de engelske specialstyrker, SAS og SBS. 

 

Vil gøre branchen seriøs

 

‘Vi gør det, så vi over for vores kunder kan garantere, at vores medarbejdere har en ordentlig uddannelse. Og så vil vi gerne være med til at gøre den danske del af branchen mere seriøs’, siger Per Skovhus, direktør for Premiere Security A/S.

 

Han mener, at de manglende retningslinjer på området, skræmmer de danske virksomheder hen i favnen på udenlandske sikkerhedsfirmaer.  ‘Det er jo ikke til at vide, hvor god en uddannelse livvagten har, når der ikke eksisterer nogen som helst form for regulering’, siger Per Skovhus. 

 

De 12 deltagere på kurset går igennem 150 timers intensiv praktisk og teoretisk uddannelse og afslutter forløbet med en realistisk øvelse.


For yderligere information kontakt Per Skovhus på telefon: 45 70 22 07 23.

 

Læs mere om uddannelsens indhold og krav: www.sia.homeoffice.gov.uk
Læs mere om virksomhederne bag uddannelsen: www.ctrservices.co.uk  www.guardian-gbs.com www.psa-security.dk 

 

  

Velkommen til Premiere Securitys nye hjemmeside!

(10. april 2009)

 

Premiere Security A/S er hele tiden i udvikling, og det skal afspejles på hjemmesiden. Vi har givet vores website et løft, der gør den mere overskuelig og elegant – det skal være nemt at se, hvem vi er, og hvad vi kan.

 

For at man kan følge med i firmaets aktiviteter har vi fået et samarbejde med en journalist, der løbende vil skrive nyheder om Premiere Security A/S.

Vi håber, at I synes om resultatet af det nye design.

 

Hvis ulykken skulle ske – Premiere Security på førstehjælpskursus

(10. Januar 2009)

Pludselig lyder der et brag – en bombe er sprunget i bygningen. Sikkerhedsfolkene løber mod stedet, hvor sprængningen har lydt. Der er mørkt, og på gulvet jamrer ofrene sig. Nogle har åbne sår, nogle har mistet lemmer eller punkteret en lunge, andre er blevet ramt af glassplinter fra knuste ruder. Sikkerhedsfolkene går straks i gang med at yde førstehjælp – hjertemassage, hjertestarter og forbindinger på de sårede mennesker.
 


 

Vi er heldigvis kun på øvelse. Ofrene er figuranter, og Forsvaret står bag den simulerede bombesprængning på Forsvarets uddannelsessted Christiansminde i Jægerspris. Men hvis en lignende ulykke skulle ske i virkeligheden en dag, er det altafgørende at Premiere Securitys ansatte er forberedte på situationen.

 


Derfor har medarbejderne igen i år været på kursus i førstehjælp – et kursus der er arrangeret i samarbejde med Interforce og Hjemmeværnet. Kurset er en blanding af teori og praktiske øvelser; en form medarbejderne var meget begejstrede for.
”Øvelserne var meget livagtige, hvilket gav en god sammenhæng mellem teori og praksis og en og en realistisk forståelse for at arbejde under pres”, fortæller Premiere Security A/S’s direktør Per Skovhus.

 


 

På programmet var blandt andet livreddende førstehjælp, hvor man tjekker ofrenes hjerte og lunger og åndedræt. Derudover skulle alle lære at bruge hjertestarter, for det kan være den afgørende faktor for, om en såret overlever eller ej – hjertemassage gør det ikke i sig selv. En anden central del af programmet var forskellige typer forbindinger – for eksempel hvordan man håndterer og forbinder sår med glassplinter i.
Premiere Security A/S havde alle typer af medarbejdere med på kurset. Fra sikkerhedsvagter til receptionister.
”Det er vigtigt for os, at alle vores ansatte kan komme til undsætning, hvis der er brug for førstehjælp. Derfor skal alle være opdaterede med en nyeste undervisning på området”, siger Per Skovhus.

 

 

Premiere Security inviteret til sikkerhedsdag af forsvarschefen

(14. august, 2008)

Forsvarets tunge isenkræm var kørt i stilling ved Karup Flyveplads, da Premiere Security A/S var inviteret til årets sikkerhedsdag. Med F16 fly i luften og kampvogne på landjorden demonstrerede Forsvaret, hvordan der arbejdes, når de skal hente en krigsforbryder ud fra et område.

 


Gæsterne, der ud over Premiere Security A/S blandt andet talte de forskellige partiers forsvarsordfører, havde også mulighed for at nærstudere soldaternes udrustning.
”Det er godt at se, hvor effektivt det danske militær arbejder sammen, og at de har solidt materiel. Udstyr som de skudsikre veste ser ud til at følge med den nyeste udvikling”, siger Premiere Security A/S’s direktør Per Skovhus, der sætter stor pris på invitationen til sikkerhedsdagen.


Turen op til flyvepladsen var også en demonstration af Forsvarets udstyr i sig selv. Om morgenen kunne gæsterne stige ombord på den type Herkules fragtfly, der normalt bruges til transport af tropper og materiel, når de danske soldaterne er på mission.
 


”Det er en oplevelse og helt anderledes end en tur i et almindeligt passagerfly. Man får virkelig fornemmelsen af at være i luften. Det larmer, så man har høreværn på. Og man sidder sidelæns ned langs maskinen – og hvis man ikke er spændt fast, vil man ryge bagover”, fortæller Per Skovhus.
Lige som de tidligere år var sikkerhedsdagen arrangeret af Interforce, der er et samarbejde mellem Forsvaret og civile private og offentlige virksomheder.

 

 

Professionel uddannelse indenfor Close Protection

(29. april 2006)


I vores bestræbelser på at skabe en professionel uddannelse indenfor Close Protection, afholder Premiere Security A/S, Phoenix og ArmourGroup International PLC for første gang i Danmark et Close Protection kursus. Vi ønsker i den forbindelse at invitere til orienteringsmøde

Premiere Security A/S ønsker at invitere alle interesserede, til at deltage i orienteringsmøde om Phoenix Close Protection kursus, som vil blive afholdt, for første gang i Danmark, i August 2006. Dette sker i samarbejde med Premiere Security A/S, som har opnået licens og eneret til afholdelse af kurset i Europa.

Mike Clifford, Direktør i Phoenix Close Protection har 20 års erfaring fra 22-SAS, holde et foredrag om den generelle sikkerhedssituation i Europa og resten af verden, og efter en kort pause på 10 min. vil han gennemgå følgende på orienteringsmødet om Close Protection:
 

  • Gennemgang af CP kurset muligheder og krav
     
  • Ansættelsesmuligheder
     
  • Hvordan kommer du videre i dit karriereforløb
     
  • Find ud af om CP branchen er noget for dig
     
  • Find ud om du er noget for CP branchen
     
  • Unik insider information om CP industrien, fra eksperter med flere års baggrund i 22-SAS
     

Mødet finder sted d. 3. juni 2006 Kl. 10.00-14.00, på Kastellet, Søndre Magasin, Bygning 42, 2100 København Ø. Indkørsel fra Esplanaden.

Ønsker du at deltage i orienteringsmødet, bedes du udfylde vedlagte tilmeldingsformular til: Premiere Security A/S - Brolæggerstræde 6 - 1211 København K eller sende en e-mail til info@psa-security.dk. Tilmelding skal være os senest i hænde d. 22. maj 2006 –
 

Mærke: CP Seminar. Deltagelse er gratis.

Med venlig hilsen

Per Skovhus
Managing Director

 

 

Premiere Security til AmCham Business Awards

(11. oktober 2005)

 

Vanen tro havde AmCham Danmark inviteret til uddeling af den såkaldte Business Award. Den årlige begivenhed fandt sted hjemme i privatboligen hos US ambassadør James P. Cain, hvor Premiere Security var blandt de cirka 100 særligt udvalgte firma-repræsentanter, der var blevet inviteret med.

Fra venstre til højre Allan Petersen Premiere Security A/S ,
Lars Bork Hansen Carl Bro A/S, Per Skovhus Premiere Security A/S,
US Ambassadør James P. Cain, Erling Kirkeby SAS Cargo Group A/S
og David Morris Premiere Serurity A/S
 

AmCham er vores bedste forbindelse til Danmark', lød det fra US ambassadør James P. Cain i en tale til AmChams formand Paul Coleman.
 

Og Coleman svarede i sin tale med at understrege vigtigheden af at fortsætte og styrke samarbejdet mellem erhvervsdrivende og politikere, hvilket er hele AmChams idégrundlag.
 



Premiere Security til sikkerhedsdemonstration

(6. oktober 2005)

 

Det er muligt, at effekten af en bombeeksplosion kan være voldsom. Men i følge firmaet 3M er det de flyvende glassplinter, som er skyld i flest skader på mennesker under en eksplosion.
 

Premiere Security Agency var med, da 3M demonstrere eksplosionen på et nyt produkt, som gør glas mere modstandsdygtigt overfor eksplosioner. Over 80 ledere fra forskellige AmCham selskaber, efterretningstjenesten, politi og sikkerhedsrepræsentanter var samlet i en militærlejr i Jægerspris for at overvære øvelsen.

 

Fornemme navne blandt deltagerne var blandt andet repræsentanter fra PET, Tim Koenig fra OSAC, terrorismeeksperten Birthe Hansen fra Københavns Universitet, Erik Lauritzen, direktør for NIRAS, Major Poul Nedergaard fra det danske minecenter og Ted Collins, sikkerhedsofficer fra den amerikanske ambassade.

 

Formålet med demonstrationen var at gøre virksomheder og organisationer opmærksom på nødvendigheden af hele tiden at søge de bedste foranstaltninger for at sikre deres medarbejdere.

 


Billed fra før øvelsen



Billed fra efter øvelsen



Premiere Security til PET-diskussion om terrorisme i Europa
(2.-3. maj 2005)

Det var under titlen 'The Roots of Terrorism in Europe', at Politiets Efterretningstjeneste i to dage åbnede dørene op til et særarrangement om terrorisme i Europa. Med foredragsholdere fra både efterretningsverdenen, det videnskabelige og journalistiske fagområde satte PET fokus på international islamisk terrorisme med henblik på at få en diskussion i gang om, hvilke langsigtede præventive metoder, der skal til for at bekæmpe terrorismen i Europa.

 



The Roots of Terrorism in Europe

Konferencen, hvor Premiere Security fulgte med fra tilskuerrækkerne, blev indledt af justitsminister Lene Espersen (K) og PETs øverste chef Lars Findsen.
 

Herefter bød de to dage på foredrag fra flere forskellige spidser indenfor deres felt: Historie og islamprofessor ved Carsten Niebuhr Instituttet Jørgen Bæk Simonsen, senior reporter og journalist Niels Brinch ansat på TV2, imamen Ahmed Abu-Laban og operationsleder ved PET Hans Jørgen Bonnichsen.


Premiere Security med til Nordic Homeland Security forum

(18. april 2005)

 

Den danske forsvarsminister Søren Gade var blandt dagens talere da Unisys afholdte Nordic Homeland Security konference på Hotel Marriott i København. Baggrunden for dagens sammenkomst var listen over det både globale og nationale trusselsbillede, der vokser sig stadig længere.

 


 

Omkring 100 personer overværede og deltog i debatten foranlediget af hovedtalere som udover Søren Gade bestod af Jens Henrik Højbjerg, Deputy Director of Europol, Tommy Lindstrøm, tidligere chef for det svenske efterretningsbureau, Greg Baroni, formand for Global Public Sector Unisys og Jens Hornemann fra Nordic Public Sector.
 

Alle opfordrede de til, og understregede nødvendigheden af, samarbejdet mellem den private og offentlige sektor på tværs af de nationale grænser for at kunne imødekomme sikkerhedsmæssige udfordringer fra både teknologiens verden, terrorisme og naturkatastrofer.
 

- Individuelt efterretningsarbejde er ubrugeligt, endda farligt, som Jens Henrik Højbjerg fra Europol udtrykte det.

 

Dagens debatmøde fortsatte senere på den amerikanske ambassade, hvor Steve Martinez, Deputy Assistant Director to the Cyber Division, FBI, og Shirley Pierini fra ASIS International fortsatte emnerne fra formiddagens diskussion.


Premiere Security besøger Air Force One

(Den 5. november 2004)

 

Under en besøgstur på den amerikanske sikkerhedsmesse ISC East fik Premiere Security samtidig en særlig privat rundtur på den amerikanske luftbase - Andrews Airbase i Washington, hvor det amerikanske regeringsfly Airforce One normalt hører hjemme.


 

I kraft af Premiere Security's netværk blandt den amerikanske efterretningstjeneste havde Ovie Carroll, OSI agent og General Inspector, arrangeret en rundvisning på luftbasen for Premiere Security's topledelse.

 


 

Besøget gav indsigt i basens sikkerhedsmæssige procedurer og gav mulighed for at få dybere indblik i militærets/politiets risikovurdering og det generelle sikkerhedsniveau.


Premiere Security til sikkerhedsmesse i New York

(Den 3.- 4. november 2004)

 

Som en af de største internationale sikkerhedsmesser i verden var det med stor forventning, at Premiere Security deltog i ISC East 2004, som hvert år finder sted i New York.
 


 

Udover det sidste nye indenfor ITV-tv-overvågning, ABA-brandalarmer og ADK-adgangskontrol på de omtrent 450 forskellige stande var der i særlig grad fokus på biometriske genkendelsessystemer, i løbet af de to dage, som messen varede.
 

Kontaktfladen til det amerikanske marked anses, af Premiere Security, som en yderst vigtig ressource, idet det amerikanske marked er banebrydende og et skridt foran det danske.
 

Kun ved hele tiden at være opdateret med den seneste udvikling indenfor både sikkerhedsprodukter og ikke mindst specialuddannelse er det muligt at kunne give kunderne den optimale rådgivning, mener Premiere Security.
 



Premiere Security til møde om international terrorisme på den amerikanske ambassade

(26. oktober 2004)

Det såkaldte “Overseas Security Advisory Council”, også kendt som OSAC, var omdrejningspunktet for dette internationale sikkerhedsmøde, som Premiere Security var inviteret med til den 26. oktober på den amerikanske ambassade.
 


Billede udlånt af AmCham
 

 

OSAC er den amerikanske regerings sikkerhedsprogram, som giver gode råd og metoder om international sikkerhed til blandt andet amerikanske firmaer over hele verden.
 

Ved denne dags sikkerhedsmøde blev der delt ud af gode råd og vejledning til de 40 fremmødte gæster med henblik på den globale terrortrussel. Blandt andre Ted Collins (RSO) fra den amerikanske ambassade, William Alfano og Scott Campbell fra OSAC, Tim Koenig 3M og Lars Lorensen fra NESA var blandt dagens talere.
 

 



Premiere Security til årlig medlemsreception

(7. oktober 2004)

Igen i år lagde den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein hus og have til AmCham’s tilbagevendende, årlige medlemsreception i ambassadørboligen i Rydhaven, der fandt sted den 7. oktober.
Premiere Security var blandt de omtrent 110 indbudte forretningsfolk, hvor blandt andet Stephen Brugger, AmCham’s direktør bød den nye formand Paul Coleman velkommen. Coleman overtager posten i stedet for Jonathan Grover fra Ferring Pharmaceuticals.
 

For første gang blev også den såkaldte AmCham Denmark ”Handels-pris” præsenteret og overrakt af den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein.
 

 

 



Premiere Security til internationalt sikkerhedsmøde på Hilton

(14. september 2004)

 

90 specialister og ledere fra andre AmCham medlems-firmaer var, sammen med Premiere Security, inviteret til et internationalt sikkerhedsmøde den 14. september på Copenhagen Airport Hilton.

 


Billede udlånt af AmCham


Eksperter i “risk management” Allison O’Sullivan fra The Coca-Cola Company og Troy Priesmeyer fra The Wackenhut Corporation var dagens talere og talte begge udfra emnet ”Managing risk in a global environment”.
 

O’Sullivan og Priesmeyer introducerede det såkaldte ERM (Enterprise Risk Management) program for publikum og opfordrede danske multinationale firmaer til at overveje vigtigheden af at benytte sig af disse risici -og sårbar vurderingers programmer.
 

Spørgsmålene fra salen blev styret af Risk Manager fra TDC, Lars Andersen.
 

 

 



Premiere Security til debat med Claus Hjort Frederiksen

(24. august 2004)

 

Det var det enorme og luksuriøse skip Constellation, beliggende ved Langelinjekaj i København, som lagde rammerne til et debatforum den 24. august, hvor den danske beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen satte fokus på nødvendigheden af at opretholde sociale programmer for at forbedre og motivere den danske arbejdsstyrke.
 


Billede udlånt af AmCham
 

Ud over Premiere Security sad Claus Hjort Frederiksen overfor cirka 60 direktører, undervisere og diplomater, der aktivt deltog i den efterfølgende diskussion, hvor flere eksperter stillede ministeren kritiske spørgsmål. Blandt andet blev Claus Hjort Frederiksen stillet spørgsmål fra Jette H. Ronøe, Bech-Bruun Dragsted advokatfirma, Mike Hall fra Københavns Handelshøjskole og CBS-professoren Henrik Holt Larsen.
 

 



Premiere Security til Independence Day med forsvarsministeren

(1.juli 2004)

 

Igen i år lagde den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein og hans hustru Wilma Bernstein hus til at fejre den amerikanske uafhængighedsdag i deres residens i Charlottenlund, hvor Premiere Security var inviteret med.
 


Billede udlånt af AmCham
 

Blandt de cirka 800 gæster var blandt andre Danmarks forsvarsminister Søren Gade og en masse andre danske pinger indenfor international politik og andre regeringsrepræsentanter med både dansk og amerikansk baggrund.
 

 



Premiere Security på den amerikanske ambassade

 

(8. juni 2004)

Security and Antiterrorism: Protecting Your Assets” var overskriften da AmCham Danmarks (The Amercian Chamber of Commerce in Denmark) Overseas Security Advisory Council (OSAC) havde inviteret Premiere Security sammen med andre firma- og sikkerhedschefer til møde på den amerikanske ambassade i København den 8. juni 2004. Her var forbedrelse og optimering af firmasikkerhed på dagsordenen.
 

Terrorist-eksperterne Winni Johansen, ph.d. og Finn Frandsen, begge professorer fra Århus Handelshøjskole præsenterede deres undersøgelse af 300 danske og amerikanske firmaer, der viste, at danske firmaer generelt mangler forståelse for anti-terror-sikkerhedsforanstaltninger.
 

Derudover fremlagde AmCham medlem Arthur Buchman, psykolog ved NLP World, en OSAC-undersøgelse af 30 store amerikanske firmaer, der er placeret i Danmark, og deres respektive sikkerhedsforanstaltninger, hvilke, ifølge Buchman, stadig kan gøre meget mere for at sikre deres medarbejdere.
 



Billede udlånt af AmCham


 

Fra venstre af, Allan Petersen, Per Skovhus fra Premiere Security, Peter Gibson (regional security officer fra den Amerikanske Ambasade) og David Barnes ligeledes fra Premiere Security


Premiere Security hos Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma

(25. maj 2004)

Premiere Security var med da AmCham Danmark (The American Chamber of Commerce in Denmark) havde inviteret til Executive-Forum i Bech-Bruun Dragsted Advokatfirmas lokaler i København den 25. maj 2004.

 


Billede udlånt af AmCham
 

Under titlen ”Working with Americans: Building Profitable Relationships” talte den internationale erhvervskonsulent Allyson Stewart-Allen for 75 ledere om vigtigheden for danskere at forstå amerikansk erhvervsliv. På trods af forskellige forretningsmetoder er danskerne, på grund af vores gode sprogkundskaber og politiske baggrund generelt meget velansete i amerikansk erhvervsliv.
 

Stewart-Allen fremlagde blandt andet en top-ti liste over gode tips til danske forretningsfolk, der har eller ønsker at indgå samarbejde med amerikanere.


Premiere Security hos PricewaterhouseCoopers i Hellerup

(4. maj 2004)

Danmarks økonomi- og erhvervsminister Bent Bendtsen var hovedtaler ved AmCham Danmarks (The American Chamber of Commerce in Denmark) fjerde årlige generalforsamling den 4. maj 2004. Mødet blev afholdt hos PricewaterhouseCoopers i Hellerup, hvor også Premiere Security var inviteret.

 


Fra venstre US-Ambassadør Stuart A. Bernstein og Danmarks økonomi- og erhvervsminister Bent Bendtse.
Billede udlånt af AmCham

 


Udover Bent Bendtsen, der blev præsenteret af den amerikanske ambassadør Stuart A. Bernstein, talte også AmCham Executive Director Stephen Brugger, General Manager for Biogen, Paul Coleman og direktør for Global Spectrum, Motorola, Steffen Ring.
 

Bendtsen tog udgangspunkt i den globale økonomi, der, med den stigende globale konkurrence og store udfordringer, overvejende medfører flere muligheder for investeringer, uddannelse, forskning m.m.
 

Også EU-udvidelsen den 1. maj blev draget ind i diskussionen, hvor Bendtsen opfordrede til et dansk-amerikansk fællesskab i den baltiske region via Danmarks europæiske status.


Premiere Security på Mariott Hotel, København

(22. april 2004)

Øjeblikkelig skærpelse af internationale sikkerhedsregler indenfor handelsområdet er strengt nødvendigt”. Det var beskeden, der kom fra det amerikanske kongresmedlem U.S. Rep. Alcee L. Hastings (D-FL), (medlem af the House Rules Committee, the House Permanent Select Committee on Intelligence og Subcommittee on Terrorism og Homeland Security) den 22. april 2004, da AmCham (The American Chamber of Commerce in Denmark) åbnede dørene op for et forretnings møde på Hotel Mariott i København.
 

I sin tale til de omkring 40 ledere og diplomater, der var indbudt, opfordrede Hastings amerikanske forretningsfolk til at lægge pres på den amerikanske regering for at komme tydelige mangler i sikkerheden - især i de internationale havneområder - til livs.
 

Hastings advarede om, at den skærpede sikkerhed efter 11. september blot vil få terroristerne til at finde nye veje og alternativer for at nå deres mål. Her er de alarmerende huller i sikkerheden ved de internationale havneområder et nemt mål. Hastings oplyste om, at under to procent af de syv millioner containere, der årligt ankommer til USA gennem havneområder, bliver tjekket.
 

”We are not safe”, konkluderede Hastings, der opfordrede til strammere kontrol, hurtigere ekspedition og bedre teknologisk udstyr.

Vi må finde en model, der ligger et sted imellem Fort Knox og Grand Central Station”, sagde Hastings og understregede, at det gælder om at finde balancen mellem sikkerhed og civil frihed.
 

Også Henrik Uth, Liner Security Officer hos A.P. Møller-Mærsk kaldte på nødvendigheden af et internationalt samarbejde, hvor den såkaldte 24-timers-regel og C-TPAT er skridt i den rigtige retning.

 


Fra Venstre David Barnes Premiere Security,
Kongresmedlem Alcee L. Hastings og Per Skovhus,
Premiere Security.

Premiere Security til OSAC’s første seminar i Danmark

(21. januar 2004)

Den 21. januar 2004 lagde Københavns Lufthavn rammerne om det første sikkerhedsseminar af sin art – arrangeret af OSAC (Overseas Security Advisory Council), der hører under AmCham (The American Chamber of Commerce in Denmark).
 

Hovedemnerne på seminaret omhandlede blandt andet transport-sikkerhedsregulationer indenfor det nye EU, personlig sikkerhed og regional sikkerhed.
 

Blandt talerpanelet af eksperter var blandt andre Erik Nelbom, chef for Kastrups medarbejdersikkerhed, Arthur Buchman, psykolog ved NLP World, Peter Gibbons, Regional Security Officer ved den amerikanske ambassade og ikke mindst David Barnes fra Premiere Security.
 

Seminaret er første led i AmCham’s ønske om at intensivere informationsudvekslingen om forskellige sikkerhedsforanstaltninger. AmCham’s direktør Stephen Brugger sagde blandt andet om arrangementet:
 

”Overall, OSAC provides a unique opportunity for professionals in American subsidiaries here to talk with colleagues in the field. It’s the first such forum.”


Fra venstre Peter Gibson, Regional Security Officer US embassy, Erik Nelbom, Chief of Security Staff, Københavns Lufthavn og David Barnes Premiere Security.


Premiere Security til Milipro-messe i Paris

(Den 5.november 2003)

 

I november måned besøgte Premiere Security den internationale sikkerhedsmesse Milipro, som hvert andet år finder sted i Paris.
 

Ikke færre end over 400 forskellige stande med sikkerhedsrepræsentanter og udbydere fra verden over er repræsenteret, og det er her man kan forvente at finde det seneste udstyr og nyeste teknologi indenfor sikkerhedsudstyr.
 

"Milipro udbyder blandt andet produkter som endnu ikke er kommet på det danske marked indenfor sikkerhedsudstyr, og det giver os en fantastisk mulighed for at se, hvilke produkter vi skal satse på og rådgive vores kunder med i fremtiden," udtaler PSA Managing Director Per Skovhus.
 

På den to dage lange messe, som henvender sig til både militær, forsvar og politi-enheder, blev Premiere Security blandt andet introduceret for det seneste sikkerhedsudstyr indenfor videoovervågning og radarsystemer.


Premiere Security til AmCham medlemsreception
 

(1. oktober 2003)

Chefer og repræsentanter fra ikke mindre end 60 forskellige firmaer var samlet til AmCham Danmarks (American Chamber of Commerce) medlemsreception den 1. oktober 2003. Også Premiere Security var inviteret med til receptionen, der fandt sted i den amerikanske ambassadør Stuart Bernsteins residens Rydhave.
 

Under denne lejlighed opfordrede ambassadøren potentielle medlemmer til at melde sig ind i AmCham Danmark, der efterfølgende, af AmCham formand Jonathan Grover, blev omtalt som den største handelsforening af sin slags i verden.
 

AmCham Danmarks direktør Stephen Brugger oplyste, at blandt andre firmaerne Novell, Sun Microsystems og Discovery nu alle er blevet ”Patron Level AmCham” medlemmer.


 

Premiere Security og Anders Fogh Rasmussen på Radisson Hotel
 

(10. september 2003)

Premiere Security Agencey var blandt de omtrent 200 AmCham Danmark - og American Club medlemmer der var inviteret til Radisson SAS Scandinavia Hotel i København den 10. september 2003, for at høre statsminister Anders Fogh Rasmussen tale.
 

Anders Fogh Rasmussen mødte oplagt den spændte forsamling og tog, i sin tale, udgangspunkt i at styrke forholdet mellem Danmark, EU og USA.

 

 


Billede udlånt af AmCham

 

Statsministeren understregede i særdeleshed Danmarks stærke position i forhold til det kommende udvidede EU, som en vigtig faktor for at fastholde og ikke mindst øge gensidige økonomiske interesser mellem USA og Danmark.
The dialogue is strong”, udtalte Anders Fogh Rasmussen.
 

Den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein takkede efterfølgende Anders Fogh Rasmussen og hans regering for fortsat at støtte USA i kampen mod terrorisme.
 

Også AmCham formand Jonathan Grover var begejstret over statsministerens tale:
 

”It was excellent...It showed the historical progression toward improved relationships between Denmark, the EU and the US,” udtalte han lige efter talen.


Premiere Security til special-arrangement med U.S. Kongres medlem Dennis Hastert
 

(29. juli 2003)

Den 29. juli 2003 var Premiere Security inviteret til et særligt arrangement på Marriott Hotel i København arrangeret af AmCham Danmark (American Chamber of Commerce). Henved 100 medlemmer og andre inviterede gæster var mødt op for at høre Speaker of the House Dennis Hastert.
 

Hasterts besøg i Danmark var led i en fire-nationers Europa-tur for at styrke den internationale sikkerhed og handel. Udover Dennis Hastert var også repræsentanterne Dana Rohrabacher (R-CA), Jim Nussle (R-Iowa), Alcee Hastings (D-FL), Peter Hoekstra (R-MI), Doc Hastings (R-WA), Sue Myrick (R-NC), Charles Norwood (R-GA) og Dennis Rehberg (R-MT) tilstede.
 

Formålet med Europa-turen var blandt andet at takke Danmark og andre europæiske allierede for den fortsatte støtte til kampen mod terrorisme.
 

Dennis Hastert blev mødt med en masse spørgsmål fra forskellige kanter: Blandt andet var Robin Jensen, Direktør for Internationale Studier på Handelshøjskole i København bekymret for de studerendes muligheder for at opnå visum på grund af restriktioner efter den 11. september og Peter Straarup, formand for Danske Bank, spurgte til udviklingen af vekselkurser.
 

Politisk rådgiver for den amerikanske ambassade Blair Parks Hall anså mødet for at være en succes, hvor medlemmerne fik et klar indtryk af, at Kongressen ikke bare er en isoleret institution, men også forstår ”American business overseas” og Amerikas rolle i resten af verden.


Premiere Security generalforsamling hos Novozymes, Bagsværd
 

(4. april 2003)

Et succesfuldt år 2002 skal efterfølges af et mindst lige så succesfuldt og ikke mindst ambitiøst år 2003/2004. Det var budskabet da Premiere Security var inviteret med til AmCham Danmarks årlige generalforsamling, der blev afholdt den 4. april 2003 hos Novozymes i Bagsværd.
 

”AmCham Denmark reached and surpassed all the goals set forth by the Board”, rapporterede AmCham formand Elias Panayotopoulos, Managing Director for Citigroup Danmark. De indfriede mål gælder både foreningens budget, antallet af medlemmer og udvidelse af programmer og aktiviteter.
 

Under generalforsamlingen genvalgte medlemmerne de to bestyrelsesmedlemmer Elias Panayotopoulos og Søren Thorup Sørensen og valgte desuden Jørgen Bardenfleth, Paul Coleman, Donald Gary, Jonathan Grover, Søren Holm, Ole Haaber og Per Månsson ind som nye bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består nu af 14 medlemmer. Panayotopoulos oplyste dog, at han selv og Vice Chairman James Wilson, Executive Vice President for TDC, begge vil trække sig tilbage senere på sommeren.
 

World Trade Center genopbygges
 

Under generalforsamlingen kunne den amerikanske ambassadør Stuart A. Bernstein byde velkommen til den forhenværende amerikanske ambassadør i Danmark (1998-2001) Richard N. Swett, der kom for at tale om det nye World Trade Center, der skal bygges i New York.
 

Projektet der hedder ”The World Trade Center: Rising from the Ashes” er blevet udloddet som en konkurrence. 400 forslag er blevet bedømt af en jury, hvor blandt andre Richard N. Swett er dommer.
 

Juryen har nu bedømt, at det er arkitekten Daniel Libeskind, der skal lægge design til det fremtidige World Trade Center på ”Ground Zero”.


Premiere Security diskuterer international firmasikkerhed
 

(25. februar 2003)
 

David L. Barnes, direktør for Premiere Security, var dagens første taler da AmCham Danmark havde inviteret til et møde om international sikkerhed på den amerikanske ambassade den 25. februar 2003.
 

Sammen med andre sikkerhedseksperter kunne David L. Barnes fortælle de cirka 60 fremmødte AmCham Danmark medlemmer (American Chamber of Commerce), om hvad der bliver betegnet som to af de største trusler i verden i dag. Nemlig terrorisme og computer-hacking.
 

David L. Barnes tog udgangspunkt i de forskellige foranstaltninger og forbedringer, som firmaer må finde nødvendige, hvis de ønsker at opretholde et sikkerhedsniveau, der er tidssvarende og effektivt.
 

Michael Stilling og Tommy Mikalsen fra Advanced IT Security advarede derefter tilhørende om computer-hackeri, der i dag anses som en af de største sikkerhedstrusler for firmaer, og som kan blive en yderst kostelig affære at forskanse sig imod, supplerede Kjeld Lisby, direktør for Computer Sciences Corporation Danmark.
 

Jonathan Grover, Senior vice-præsident for Global IT, Ferring Pharmaceuticals udtrykte sin største tilfredshed med arrangementet: ”It raises people’s awareness that this is an issue and this can happen. Et budskab som Peter G. Gibbons, Regional Security Officer ved den amerikanske ambassade også fandt vigtigt at videreformidle: “Companies should be security conscious in these challenging times.”

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi står ved stand D07. Skriv til os, hvis du vil have tilsendt billetter til messen. Vores mailadresse er psa@psa-security.dk

 

Kontakt Minimer

Premiere Security A/S
 

Købmagergade 26c
1150 København K
Danmark
 

Tlf. 45 70 22 07 23

Copyright 2008 by Premiere Security A/S | Om beskyttelse af private oplysninger | Vilkår for anvendelse